Af Anders Heinecke

Speciale i Stress

 Forklædninger

Når stressen tager over, er der en vej

De fleste har på et eller andet tidspunkt sagt eller tænkt, at de var stresset. Dér på det tidspunkt, hvor man mærker presset, hvor ubehaget kommer og tingene bliver svære at overskue.

Når man taler om stress i daglig tale, er det en negativ tilstand. Man kan beskrive det som en ubalance, hvor krav og forventninger – både fra omgivelserne og sig selv, ikke stemmer overens med de ressourcer og muligheder man har.  Men der er forskel på at have travlt i en hektisk hverdag eller stressen er ved at tage over og det bliver svært at falde til ro.

Diagnose

Stress er ikke en diagnose i sig selv, men kan føre til sygdom. Hvis man er ramt af stress i så alvorlig grad, at der skal stilles en diagnose, beskriver man det i Danmark oftest som en belastningsreaktion. Det er ikke altid lige til, at pege på en enkelt belastning, så der er god grund til, at gøre noget så snart man oplever, at stressen er ved at tage over. Hvis man er stresset i længere tid, påvirker det både fysisk og psykisk og jo længere tid man går med stress, jo længere tid tager det, at komme tilbage eller oven på igen.

Stress handler både om at have for meget `på sin tallerken´. Altså at man ikke kan overskue alt det man er engageret i. Det handler også om ens tilgang eller perspektiv på det liv man lever. Har man gang i det rigtige for en, når man ikke kan det hele.

Få hjælp

Jeg kan hjælpe dig, til at få et mere balanceret liv hvor de værdier, som stressen har skjult, bliver tydeligere og hjælpe dig til, at håndtere de negative symptomer, som stressen har medført. Det handler om, at du skal tilbage til din foretrukne måde, at leve livet på og få en ny viden om dig selv, som du kan bruge i en presset hverdag.

Hold øje med symptomer

Stress rammer mennesker på flere områder, men tre hovedområder man kan holde øje med er fysiske symptomer, psykisk tilstand og adfærdsmæssig forandring.

Fysiske symptomer er typisk hjertebanken, lettere sved tendens, fordøjelsesproblemer, spændinger og hovedpine, trykken for brystet, rysten og svimmelhed, uro, sitren, ticks og forandret vejrtrækning.

Psykisk kan man opleve en kort lunte, vrede og frustration, ked af det hed, manglende motivation, opmærksomhedsproblemer, problemer med at fokusere og hurtigere negative tanker om en selv eller andre.

Adfærd kan være både små og store forandringer. Det kan være, man holder op med at tale så meget eller byde ind på møder og i samtaler. Man kan trække sig socialt og holde op med motion eller andre ting man gerne vil. Feks. holde op med at lave mad, selvom man normalt godt kan lide det. Det kan også være man ikke kan få lavet sit arbejde og at overspringshandlinger bliver meget hyppigere.

Hvis man lægger mærke til nogle af symptomerne, er det værd at stoppe op og se på om der skulle være andre sammenfaldende symptomer. Stress er en kompleks tilstand og jo flere symptomer, jo sværere er stressen.

Den gode stress

Stress påvirker flere og flere menneskers dagligdag. Det rammer på tværs af aldre og arbejdesliv. Men der er særlige perioder hvor man ser stress oftere end andre.

Stress er ikke i sig selv dårlig eller farlig. Ordet beskriver en tilstand, hvor et pres stresser/udfordrer tingen eller personens holdbarhed. Oprindeligt stammer ordet fra fysikken, hvor det beskriver et press virkning på feks en wire. Efterhånden er der kommet mange forskellige definitioner på stress, særligt inden for psykologien.

Når det handler om mennesker, er vigtigt at skelne mellem brugbar stress og skadelig stress. I perioder kan stress være gavnligt for mennesker. Det kan fx være op til eksamen, hvor et tilpas niveau af stress er med til at man præsterer bedre. Man bliver mere fokuseret og man kan tænke hurtigere ved selve eksamen. Det kan være man skal spurte efter bussen, hvor et kortere stressboost gør kroppen i stand til at yde mere. Stress kan også være med til at motivere en til handlinger eller beslutninger. 

Stresssystemet i mennesker er opstået for at passe på os og gøre os mere flexible. Hjernen og det autonome nervesystem er de to centrale dele af stressystemet. Det autonome nervesystem regulerer kroppen, så vi kan tilpasse os den situation vi befinder os i. Kroppen sender feedback til hjernen, så den får informationer om tilstanden. Feedbacken ændrer stresstilstanden ved at øge eller sænke stressniveauet.

Dårlig stress

Når man taler om skadelig stress, så er det når stressniveauet er så højt, defineret som intensitet, symptomer og varighed, at det påvirker ens funktionsevne i negativ retning. Det kan være at man får svært ved at koncentrere sig, at man kun kan fokusere på symptomer eller at kroppen reagerer så voldsomt, at man må sygemeldes og så videre. Der er mange grunde til, at man ikke kan fungere med skadelig stress. Man får ikke sovet, hjernen er belastet, man udskiller forkerte niveauer af hormoner og signalstoffer. Hvis man oplever stress i sådan en grad, er det vigtigt at søge hjælp. Det kan være rigtig svært at ændre sin stresstilstand. Den hænger ofte sammen med at derr skal en anden strategi eller tilgang til, som man ikke kan finde på egen hånd. Kroppen og psyken kan ofte komme forholdsvist hurtigt tilbage til normal fungerende tilstand, hvis vi taler om en kortere periode. Det er noget andet hvis man har været stresset i lang tid, med en høj intensitet. 

Langvarig stress

Langvarig stress kan føre til udbrændthed, tristhed, angst, depression og livskrise. Der sker rent fakstisk forandringer i hjernen, som udfordrer dens virke. Forskellige undersøgelser har vist, at særligt hukommelsen, de eksekutive funktioner(opmærksomhed, beslutning ol.) samt nogle sproglige funktioner bliver skadet af langvarig stress. Disse skader kan udbedres,  men det kræver  grundig behandling over lang tid og ofte er der psykosociale konsekvenser forbundet med sygdomsperioden. 

Hvornår stress er langvarigt, er der flere definitioner på. De fleste holder sig til, at en høj stresstilstand over 3 måneder er langvarig. Dette stemmer godt overens med mine kliniske erfaringer.  Mange lægger dog i starten slet ikke mærke til stressymptomerne eller ignorerer dem. Så er man klar over, at man har været stresset i måneder, så er det på tide at gøre noget seriøst for at skabe en forandring. Jo før man får sat ind overfor skadeligt stress, jo hurtigere kan man komme tilbage til sin optimale tilstand.

Stress og fysiologi

Ligesom med Angst er stress en psykisk tilstand hvor den kropslige del, har en meget stor betydning. Det hænger sammen med, at den sympatiske del af det autonome nervesystem i højere grad er aktiveret. Det bliver aktiveret, når vi oplever en trussel således, at vi bliver i stand til at kæmpe, flygte eller fryse. Hjertet banker hurtigere, blodet omdirigeres og vejrtrækningen øges, bare for at nævne nogle få forandringer. Det er også derfor, at mange opdager stressen ved nogle fysiske symptomer, som opstår når den sympatiske del af det autonome nervesystem har forøget aktivitet.

Kroppen er kompleks og når stressen er tilstede, er det ikke bare en `mekanisk´ forandring i nervesystemet. Der er et helt samspil med hormonudløsning og udløsning af forskellige signalstoffer, som feks. Adrenalin der nok er en af de mest kendte. Hormoner og signalstoffer hører også til fysiologien og er ikke noget vi bevidst direkte kan styre. Men vi kan påvirke vores generelle tilstand, feks ved åndedrætsøvelser eller meditation, men også ved regulering af adfærd eller tankeøvelser, kan man regulere sin tilstand.

Stress og tanker

Den menneskelige hjerne kan deles op i to dele. Den indre del, som både er blevet kaldet den gamle hjerne eller krybdyrshjernen. Der ligger stressystemet og en hurtig adgang til det autonome nervesystem. Det er den del af hjernen, som i særlig grad bliver aktiveret når man oplever en trussel. Den er lyn hurtig og reagerer på en måde, som umiddelbart kan undertrykke andre dele af hjernen. 

Den nyere ydre del af vores hjerne, storhjernen, er den der gør den menneskelige tænkning unik. Den muliggør komplekse tænkninger, abstrakt analyse. Den muliggør at vi kan forestille os ting som ikke eksistere også i fremtiden. Den er vores helt store fordel, men den kan også være en ulempe. Den muliggør nemlig også bekymringer, grublerier og en selvbevidsthed, hvor man kan blive bekymret for, hvad andre mon tænker. 

De bekymringer, som storhjernen kan beskæftige sig med, kan spille sammen med krybdyrshjernen og igangsætte stresssystemet. På den måde kan en situation, som ikke er farlig eller ikke eksisterende igangsætte eller vedligeholde en negativ stressreaktion. Det er derfor, man kan ligge hjemme på sin gode og trykke sofa, men opleve at krop og tanker ræser afsted, at man oplever uro og måske ligefrem have en bange følelse.

Hvad vi tænker har betydning. Og det er ikke let bare, at slippe tankerne eller tænke på noget andet. Nogle gange er det muligt, men har stressen rigtig fat, har de fleste brug for hjælp. 

Stress og følelser

Følelser er for de fleste lidt mere abstrakt at forholde sig til. Vores sprog er sjældent så godt til at beskrive, det vi oplever af følelser. Samtidig er følelser ofte ikke helt klare. Man kan feks. sagtens være ked af det, samtidigt med en oplevelse af ære eller vrede. Således er følelser komplekse og det kan ofte være rart bare at undersøge og sætte ord på det man føler. 

Når vi taler om stress hører jeg tit om en ked af det hed, frustration og vrede. Det hænger ofte sammen med en oplevelse af, ikke at kunne det man vil eller plejer, eller en forvirrethed over hvad der har ramt en. Nogle gange kan man have en oplevelse af, at være kommet uden for og ikke passe ind i samfundets krav og høje tempo. De følelser ændrer sig i takt med, at man får en større fornemmelse af, hvad man står i og at man selv kan ændre på sin situation.

Hvilken vej?

Der er aldrig kun én vej at gå og måden vi kommer til at arbejde på, er afhængig af dig, måden du tænker på og de præferencer du har i måden vi arbejder på.

I arbejdet med stress vil der dog altid være et større element af et fysiologisk fokus. Vi skal undersøge, hvad du oplever i kroppen og hvordan det hænger sammen med resten af dig(adfærd, tanker, følelser og værdier). Ofte vil det være nærliggende at arbejde, med en Compassion fokuseret tilgang. Men også den Narrative psykologi, den kognitive psykologi og eksistentielle tilgang har vigtige elementer at byde ind med.

Uanset hvad der kommer til, at være det bærende i vores samtaler, er jeg overbevist om, at vi også vil finde en brugbar vej for dig, ud af stressen.