Om mig

Du møder et varmt menneske, som har stor forståelse for livets mange nuancer og veje. Jeg er engageret men samtidigt meget rolig at tale med. Åbenhed er en naturlighed for mig, hvilket gør det nemmere for dig, når vi skal ind på hvor livet er svært og gør ondt. Jeg har en stor filosofisk indsigt, men i terapien såvel som i supervision handler det ofte om, at komme helt ned på et konkret niveau, som muliggør at handle anderledes eller igangsætte forandringer.

Jeg holder af alsidige og forskelligartede opgaver, men de terapeutiske individuelle samtaler har altid været grundstenen i mit virke. Mit arbejde er en stor del af mit liv hvilket jeg sætter meget pris på. Jeg har igennem mange år arbejdet særligt med yngre voksnes problemer og problemer med kønsidentitet. Jeg arbejder både narrativt, kognitivt, systemisk og efter nyere metoder som f.eks Mindfullness og compassion focused therapy.

Desuden kan jeg fortælle, at jeg er 47 år gammel, gift og har en lille datter. Jeg bor på nørrebro, spiller vandpolo på hyggeplan, sejler og rejser. Det er altid spændende at møde nye mennesker og mennesker fra andre kulturer, hvilket holder mit perspektiv på livet åbent.

Efter at have besøgt et børnehjem i Filippinerne, blev jeg medlem og efterfølgende medlem af bestyrelsen i Stairway Denmark http://www.stairway.dk/

After living in New Zealand I speak fluently English and I am happy to offer sessions in English.

Medlem af Dansk Psykologforening med autorisationsnummer hos Dansk Psykolognævn: 2012189

Samtaler-corona-psykolog